Kontaktinformationer
+45 21 66 77 29

Victor er cand.scient.pol fra Københavns Universitet og har en bachelor i World Politics fra Leiden Universitet i Holland. Victors specialisering er sammenspillet mellem teknologi og samfund, et område han både har skrevet speciale om og arbejdet med tidligere.

Victor har arbejdet i Udenrigsministeriet i kontoret for Danmarks tech-ambassadør gennem en periode på 1.5 år. Her arbejdede han med dagsordenen omkring den teknologiske påvirkning på samfundsudviklingen og tech-giganternes samfundsmagt. Victor havde her særligt ansvar for ekstern kommunikation med virksomheder og udenrigske statsrepræsentanter i Danmark, forskellige analytiske og politiske opgaver, og en række andre områder. Dette har givet ham god erfaring med kommunikative og politiske problemstillinger og generelt med arbejdet i centraladministrationen. Victor har derudover arbejdet to år i IBM, både i ledelsesorganisationen som en del af Sales Management Advisory holdet, og i salgsorganisationen i Enterprise S&D (Sales and Distribution). Han har derfor også et solidt kendskab til IT og salgs- og mulighedsstyring.

Victor er analytisk stærk og elsker at kaste sig over nye udfordringer. Mange år i udlandet har betydet et stort, internationalt netværk og en erfaring med forskellige kulturer, sprog og mennesker.

Fritiden bruges særligt på natur- og sportsaktiviteter, såsom vandre- og mountainbiketure, og med kæresten, familien og venner.